Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Kilden. Om Halfdan Rasmussen

AUG
10

Kilden. Om Halfdan Rasmussen


Dato Onsdag d. 10. august 2022, Kl. 10:00 til kl. 12:00
Sted Hundige Kirke, Eriksmindevej 20, 2670 Greve
Pris
20 kr
Kilden. Om Halfdan Rasmussen

Velkommen til en ny sæson i Kilden. Kom og hør fortællingen om Halfdan Rasmussen, og hans lange vej fra arbejderhjemmet, til rollen som en af Danmarks mest læste og elskede forfattere. Elisabeth Wive Nissen fortæller om hans politiske engagement, om børnesange og en fundamental henrykkelse overfor tilværelsen.

Vi synger også et par af Halfdan Rasmussens herlige sange, f.eks.:

Titel: Noget om Kraft
Af Halfdan Rasmussen

Med store undrende øjne går jeg,
Hvor anemonerne lyser hvidt.
Og midt i forårets lysvæld står jeg
og ser mod himlen og spørger blidt.

Hvem opfandt lærken og nattergalen?
Hvem satte knopper på birk og bøg?
Og hvem bestemte, at netop svalen
sku' være svale og gøgen gøg?

Hvad er det dog for en slags reflekser
der kalder pindsvin og tudse frem?
Og hvem er det, der går rundt og hekser
i Hornbæk, Tarm og Jerusalem?

Thi alle steder er samme under
og samme kraft, som gør sjælen stum.
Og alle vegne går folk og grunder p
å livets dybe mysterium.

Men ingen svarer fra skjulte egne
og gir os grundig og god besked.
Så jeg må svarer på andres vegne
og formulere, hvad ingen ved:

Jeg tror, der ligger et barn dybt inde
i alle levende ting, der gror.
Et barn, der er som en fuglevinge,
en lille gud, der er evig stor.

Jeg tror, han danser i altings hjærte,
jeg tror, han hviler i altings vækst.
Og alle underes under er det,
at han er ordløs og altings tekst.

Han er i spurvenes sang i hækken,
i solsortfløjt og i hundeglam.
Og hvis du lytter til tudsens kvækken
og lammets brægen, så er det ham.

Han er i regn og hvor støv må tørste.
I sandets rislen. I træets saft.
I al det mindste. I al det største:
Den mindste enhed. Den største kraft.

Hør, blæsten synger din sang, venninde!
Se, træet blomstrer på barnets bud!
Jeg tror, der lever et barn dybt inde.
En kraft, som aldrig kan drives ud.

Fra Tosserier i udvalg, Det Schønbergske Forlag 1972