FEB
15

Kom på rejse med Julemærket! Hør historien om det lille mærke, der så dagens lys i 1904. Sidenhen har både initiativet og Julemærket spredt sig til store dele af verden – altid med det formål at gøre en forskel, hvor det kom frem. Foreløbigt har ca. 80.000 børn i Danmark fået hjælp gennem et ophold på Julemærkehjem – rejsen fortsætter, for der er stadig behov for at give børn hjælp til en ny start på livet.
Søren Ravn Jensen, direktør i Julemærkefonden, fortæller engageret og levende om, hvordan knapt 1.000 børn og deres familier hvert år får hjælp gennem et ophold på Julemærkehjem. Julemærkefonden kæmper for børneliv uden mobning, ensomhed og mistrivsel.