
Selvom arbejdslivet har budt på mange interessante chefjobs i den offentlige sektor, kan man godt have lyst til at skifte spor og søge en anden måde at få nye meningsfulde fællesskaber i arbejdslivet.
Tine Vind fortæller om overvejelserne ved at sige farvel til et spændende og travlt chefjob med sikker indkomst og gode kolleger uden på forhånd at have en plan for, hvad der skal ske fremover. Det giver mulighed for at reflektere over tilværelsen og prioritere anderledes. Og det giver tid til andre ting, f.eks. jobbet som frivillig i Udgående Team på Sankt Lukas Hospice.
Tine er tidligere kirkesanger, og vi skal også synge nogle dejlige årstidssange. Så kom og vær med - måske synger vi også din yndlingssang.