Tag med til Frue Kirke, Domkirken i København og se udstillingen: Salme, sang og broderi
Mødested: Hundige Station ved Seven Eleven kl. 13.20
Broderierne er inspireret af salme og sang, der blev broderet flittigt i foråret både i kirken og ude i det ganske land. De færdige broderier fra hele landet, er nu samlet og udstillet i domkirken på 2 sal (2. pulpitur). Projektet er støttet af Vor Frue Sogns Menighedspleje.
Du kan også se udstillingen: Vor Frue Kirke og København 100 år
Siden 1922, da Vor Frue Kirke blev domkirke i Københavns Stift, har byen og kvartererne omkring kirken været gennem en omvæltende udvikling. Pisserenden og kvarteret omkring Nansensgade var præget af slum, fattigdom og stor børnedødelighed. Kirken tilbød nødhjælp, sygepleje, seksualundervisning, læsekredse, mission i baggårde og sommerophold ved nordkysten for børn og ældre.
Som byen ændrede sig og beboerne fik bedre levevilkår, så fik kirken overskud til at arbejde med store arrangementer, koncerter og til at holde kirken næsten døgnåben, med et tilbud om et spirituelt rum, hvor alle kan finde plads. Opmærksomheden på de sårbare med nødhjælp og suppekøkken, er der dog stadig også nu hvor baggårde er skiftet ud med cafemiljø og butiksstrøg. Det hele fortælles gennem erindringer, kirkeblade og fotografier.