Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kilden. Adi Holzer om sit liv med kunst

NOV
01

Kilden. Adi Holzer om sit liv med kunst


Dato Onsdag d. 1. november 2023, Kl. 10:00 til kl. 12:00
Sted Hundige Kirke, Eriksmindevej 20, 2670 Greve

https://www.adiholzer.com/

Adi Holzer har udført altertavle og udsmykning i Søborgmangle Kirke. Her er omtaler fra kirkens hjemmeside: Søborgmagle Kirkes altertavle, udført af Adi Holzer i 2008, spiller en helt afgørende rolle i kirke­rummet... Altertavlen “har noget på hjerte” og taler ind i det, som foregår i kirke­rummet – i forhold til den enkelte guds­tjeneste og kirkelige handling. Muligheden for at lade tavlen stå åben eller lukke den, lader den sam­tidigt afspejle kirkeårets forløb med forskellige billeder.

https://soeborgmaglekirke.dk/p...
https://soeborgmaglekirke.dk/page/2425/adi-holzer
Adi Holzer er født i 1936 i Stockerau, nær Wien i Østrig, hvor hans barndom var præget dels af krigens katastrofale begivenheder og faderens død i 1942 – dels af en opvækst på Seebarn Slot (hans stedfar var forvalter for Grev Wilczek), på Moosham Slot i Salzburger Lungau, i Retz og på Burg Kreuzenstein nær Wien. 

Fra 1955-60 studerede Adi Holzer på Akademiet for Billedkunst i Wien under Herbert Boeckl og R.C.Andersen. 

I 1955 mødte han sin kommende hustru, danske Kirsten Inger (Kim) i Nice. De blev gift i 1962 i Danmark og bor dels i Hareskov By nord for København – og dels i Winklern im oberen Mölltal, nær Grossglockner i Østrig. 

Adi Holzer har udstillet på flere end 400 seperatudstillinger i Europa, USA og  Australien – og han har udsmykket talrige kirker både i Danmark og resten af Europa. 

Hans billeder, grafiske arbejder, glas- og vægmalerier, mosaikker, bronze- og glasskulpturer findes i offentlige bygninger og samlinger såvel i Europa som i USA, Ægypten, Australien og Japan.