Vintermeditationer

FEB
25

Vintermeditationer


Tirsdag d. 25. februar 2020, Kl. 20:00 til kl. 22:00

"LANDSCAPES" er en unik koncert, der med et stort lydbillede tager publikum igennem stemningerne fra de talrige orkaner, der har ramt Danmark de seneste år. Claus Thorsager Olesen, der til dagligt skriver musik til bl.a. DR og udgiver CD'er, blev både fascineret og dybt berørt over de ødelæggelser orkanerne Allan og Bodil forårsagede i 2013. Samtidig blev han opmærksom på de paralleller, der er mellem naturens evne til at rette op på sig selv efter ødelæggelserne og menneskets evne til at rejse sig igen efter vores mentale storme og kraftige påvirkninger. På mange måder agerer naturen og mennesker ens. Det hele er omsat til musik og resultatet blev LANDSCAPES, der er skrevet specielt til at blive opført i kirkerummet.

På flere måder er koncerten unik. Det er første gang et originalt dansk elektronisk værk er skrevet til at blive opført i kirken, og samtidig vil publikum opleve et lydbillede med en dybde og dynamik, der ikke er hørt før i kirkerummet. Tilsammen genskaber det oplevelserne før, under og efter orkanerne.