Filmklub

SEP
30

Filmklub


Dato Onsdag d. 30. september 2020, Kl. 19:00 til kl. 21:30
Sted Hundige Kirke, Eriksmindevej 20, 2670 Greve
Medvirkende
Onkel

Trods corona indbydes til Filmaftener i Hundige kirke. Vi overholder de nødvendige regler for afstand og for hvor mange der kan være i menighedssalen (30 i alt). Det er desværre ikke muligt at sidde ved et fælles kaffebord efter filmen, men der vil være en forfriskning, og god mulighed for samtale og en snak om filmen.

Det kan evt. blive nødvendigt at aflyse, så ring gerne til kirkekontoret (43 90 55 77) eller til Anne Bredsdorff (20 46 80 38) inden du begiver dig af sted, så du ikke går forgæves. 

Kris på 27 år driver et mindre landbrug i Sønderjylland sammen

med sin delvist invalide onkel, de to har et nært forhold, en fin

indbyrdes forståelse og en finurlig fælles tilværelse uden mange

ord. Da Kris redder en kalvs liv under dens fødsel får hun interesse

for dyrlægefaget og udvikler venskab med den snakkesalige

dyrlæge Johannes. Gennem ham opdager hun verden uden for

gårdens hjemlige rammer og møder Mike, der ser lige igennem hendes reserverede

væsen – og sød musik opstår. Kris må beslutte sig for, om hun vil blive på

gården eller følge sine spirende drømme og sit eget hjerte. En prisbelønnet film

uden mange ord, og hvor musikken spiller en særlig rolle.

Drama / romantik, 2019, Danmark, 106 min. Instr. Frelle Petersen, medv.: Jette Søndergaard,

Peter H. Thygesen, Ole Caspersen, Tue Frisk Petersen. Komponist: Flemming Berg,

fløjte: Birgit Sofia Kjær.