Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Kilden - Nordisk Fjer, erhvervsskandale

AUG
18

Kilden - Nordisk Fjer, erhvervsskandale


Dato Onsdag d. 18. august 2021, Kl. 10:00 til kl. 12:30
Sted Hundige Kirke, Eriksmindevej 20, 2670 Greve
Pris
20 kr
Kilden - Nordisk Fjer, erhvervsskandale

Hvordan kunne bestyrelsesformanden Johs. Petersen holde koncernens katastrofale økonomiske stilling skjult over for alt og alle både internt og eksternt i mere end 20 år?

Anders Wejrup var tæt på Nordisk Fjer Koncernens spektakulære sammenbrud i 1990 og fortæller om, hvad det har betydet for ham – og for den aktuelle lovgivning. 

Hvem hjalp ham og hvorfor gjorde de det? Få et unikt indblik bag facaden i vel nok Danmarkshistoriens største og mest spektakulære erhvervsskandale, som byggede på fortielser, løgne og manipulationer.

Vi kommer helt tæt på storsvindleren Johannes Petersen og hører om hans ekvilibristiske finansielle og regnskabsmæssige stunts, herunder om hønsefjer der trylles om til edderdun og en bankgæld på 100 mio. kr., der forsvandt op i den blå luft.

Vi tager på en tur rundt i Nordisk Fjer Universet og hilser på Solkongen og demagogen Johs. Petersen, Klubkassen, Efterretningschefen, Rigsforstanderen, Rivieramanden, Mørkets Fyrste, Tryllekunstneren, Cowboy John, Panama Kongen, Fakturakongen, Bestyrelsen og de 2 kameler, New Jersey Mafiaen, Stråmanden m.fl.