
Willem Dafoe spiller sit livs rolle som Vincent van Gogh. Vi møder en kunstner, som må betale en høj pris for at udfordre sin samtids normer. Vi kommer helt tæt på van Gogh i den febrilske og mest virksomme periode i slutningen af hans liv, hvor han i og omkring byen Arles i Sydfrankrig skaber malerier med tykke penselstrøg og viser det sydfranske landskabs glødende farver på en helt ny måde. Enspænderen van Gogh har kun få venner og betroede, det er maleren Paul Gauguin, der også er en konkurrent, og sin elskede storebror, Theo, som trofast støtter ham. Da van Gogh afleverer sit afskårne øre til en kvindelig bekendt, bliver han indlagt på en anstalt, hvor en præst hjælper ham til en slags indsigt i, hvorfor han er så misforstået – måske er hans publikum slet ikke født endnu? ”Van Gogh – ved evighedens port” er en visuelt mesterlig skildring af et enestående kunstnersind, som på trods af indre tvivl, mobning og sygdom skabte nogle af verdens mest kendte og banebrydende malerier.