Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Mad-damer og -mænd

Har du lyst til at være en del af Hundige-Kildebrønde sogns madteam?

Meget godt fællesskab opstår omkring spisebordet, men det afhænger af, at der er nogle, som vil sørge for spisen. 

I Hundige kirke serverer vi mad ved forskellige lejligheder.  Der er sommerfesten, spagettigudstjenester, kirkefrokoster og mange flere. Der er et særligt hold, der sørger for kirkefrokosterne efter søndagsgudstjenesterne, andre ønsker at stå til rådighed i forbindelse med forskellige arrangementer i løbet af året.

Du binder dig ikke til et bestemt antal arrangementer, ligesom du kan bestemme, om du vil lave maden hjemme eller i kirken. Der er brug for dem, der steger frikadeller, laver salat eller bager brød, og også dem, der gerne laver spagettisovs til 50 personer. Udgifterne bliver selvfølgelig dækket.

En gang om året holder vi opsamlings-, planlægnings- og takkemøde. Her samler vi årets erfaringer, drøfter det kommende års spisninger og ikke mindst får et godt måltid mad sammen, som vi ikke selv har lavet(!)

Har du lyst til at være en del af dette fællesskab? Så kontakt sognediakon Ulrikka Pedersen for at høre mere: Tlf. 21 18 43 21 up@kildebr.dk

Tovholder for gruppen er Birthe Brøbech