Juleaften i Hundige Kirke - 2021
Der har været inviteret til fælles juleaften i Hundige Kirke gennem mange år—og det sker også i år.
Det er Hundige kirkes administrationschef Axel Rewitz, der står for juleaften sammen med sin familie Sanne, Emma og Rasmus, og de frivillige, som plejer at melder sig.
Aftenen forløber som vi tænker en traditionel juleaften med hygge omkring maden, samvær om juletræet og udveksling af gaver. De fleste af deltagerne er voksne, men børnefamilier er også velkomne.
Der kommer både par og enkeltpersoner.
Alle medbringer 1 gave til en værdi af 75 kr. Det kan være julepynt, en lille bog, en flaske vin, en pose kaffe eller hvad det er, som du forestiller dig, du vil blive glad for.
Den sidste gudstjeneste er kl. 16.00 i Hundige kirke. Man kan komme derefter, eller fra kl. 17.00 og vi slutter omkring kl. 21.30.
Det er erfaringen, at på dette tidspunkt er nogle trætte, andre vil gerne hjem til sig selv.
Hvis transport er et problem, så arrangeres der kørsel både ud og hjem.
Spørgsmål rettes til Hanne Hummelshøj tlf. 40 13 08 99 eller mail: hrh2670@gmail.com