Bededag er en officiel helligdag, der falder fjerde fredag efter påske, i 2019 fredag den 17. maj.
Dagen blev indført af Sjællands biskop Hans Bagger og lovfæstet ved en kongelig forordning i 1686. Han indførte hele tre faste- og bededage, men kun den ene er tilbage i dag. Oprindelig hed dagen ekstraordinær, almindelig bededag, senere Store Bededag. I dag kun Bededag.
Dagen blev varslet allerede aftenen før ved ringning i kirken. Det var et signal til kroer og forretninger om at lukke, så man kunne komme hjem og hellige sig den forestående bededag og møde ædru og veludhvilede i kirke næste dag. Man skulle faste og afholde sig fra arbejde, rejser, leg, spil og al slags ”verdslig forfængelighed”, indtil dagens gudstjenester og kirkelige handlinger var overstået.
Et falsk rygte siger, at det var Christian VII’s livlæge Struense, der indførte bededagen, men det er ikke rigtigt, for Bededag er 100 år ældre. Når Struense får æren for bededagen, kan det skyldes, at Bededag var en af de helligdage, der overlevede den store helligdagsreform i 1770. Her blev halvdelen af årets dengang 22 helligdage afskaffet, og Struense var arkitekten bag den plan.
To traditioner knytter sig til aftenen før Bededag. Den ene er skikken med at spise lune hveder. Det var oprindeligt forbudt at arbejde Bededag. Det betød, at bagerne ikke kunne levere friskbagt brød på bededagen. Derfor bagte de hvedetvebakker aftenen før, som folk kunne spise og evt. varme dagen efter. Heraf følger altså den skik, som de fleste danskere stadig kender.
Den anden tradition, der normalt forbindes med aftenen før Bededag, er det københavnske borgerskabs skik med at spadsere på byens volde. Skikken kan føres tilbage til 1700-tallet og opstod pga. det vellykkede klokkespil fra Frue Kirke, der lokkede københavnerne ud for at nyde foråret og de udsprungne grønne linde- og kastanjetræer. Borgerskabets forkærlighed for denne skik var medvirkende til, at man ved helligdagsreformen i 1770 ikke turde sløjfe Bededag.
Bededag er en af årets store konfirmationsdage.
Knud Erik Braüner
Sognepræst
Gratis kørsel til Kirkegården i Kildebrønde Der arrangeres besøg på kirkegården den 2. lørdag i hver måned. Tilbagekørsel efter aftale. Henvendelse rettes til kirkekontoret, |