Hundige Kirke

Tag et kik ind i Hundige Kirke
 

Teksten og de sort/hvide billeder herunder er en direkte gengivelse af den kirkefolder om Hundige Kirke som Kildebrønde Menighedsråd udgav i 1987.  

Siden 1976 har Hundige Kirke dannet rammen om en del af det kirkelige liv i Kildebrønde sogn

.

Køge Bugt området og dermed også Greve kommune oplevede en befolkningseksplosion i løbet af 1960'erne og 1970'erne. Kirkeligt interesserede og kirkelige myndigheder i de berørte områder indså derfor snart, at en forsvarlig kirkelig betjening af de mange tusinde mennesker ikke fuldt ud kunne tilgodeses med egnens gamle, smukke landsbykirker.

 

I 1966 forelå dispositionsplanen for udbygning af kirker i Køge Bugt oprådet, og samme år blev det ved lov tilladt at bygge kirker for ligningsmidler. Disse initiativer var baggrunden for, at Kildebrønde menighedsråd i regnskabsåret 1967/68 hensatte de første penge til kirkebyggeriet.

I 1970 gik det stærkt. Greve-Kildebrønde kommune godkendte grunden ved Eriksmindevej som kirkegrund, menighedsrådet købte grunden og overdrog projekteringen af den nye kirke til arkitekt m.a.a. Ejvind Draiby.
Skitseprojektet til - ikke blot en kirke, men et kirkecenter - blev godkendt af kirkeministeriet i 1972.

1972 var også året, hvor Kildebrønde sogn blev et selvstændigt pastorat omfattende Kildebrønde landsby med Kildebrønde Kirke, Hundige landsby samt de store boligområder mellem Lille Vejleå og Olsbæk.

Byggeriet påbegyndtes februar 1975 med grundstensnedlæggelse den 21. juni 1975 og indvielse den 31. oktober 1976.

Inspirationen til selve kirkebygningen har arkitekten hentet i de rekonstruerede bygninger i vikingeborgen Trelleborg.
 

Meget tidligt efter kirkens ibrugtagning viste der sig et øget behov for konfirmandlokaler. Menighedsrådet bad i 1981 arkitekt m.a.a. Ejvind Draiby om at udarbejde et skitseprojekt, som blev godkendt af kirkeministeriet samme år. Byggeriet blev afleveret til menighedsrådet i april 1983. Tilbygningen indeholder en hall, to konfirmandlokaler og sikringsrum i kælderen. Da det oprindelige kapel blev inddraget ved udvidelsen, blev der samtidig bygget et fritliggende kapel.

Med udvidelsen er kirkegrunden bebygget fuldt ud.

Kirkecenteret indeholder: Kirke, mødelokaler, kontorer, kor-øverum, konfirmandlokaler, kapel, og klokketårn (campanile).


Det første, der springer i øjnene, når man nærmer sig kirkecenteret, er den varme, dybt rødbrune teglstensfarve, som præger alt: Murværk, tage og terrænbelægning.



Mellem nordfløjen og kirkelængen står campanilen frit på sine seks slanke betonsøjler. Den er i fem etager, hvis tre mellemste etager er forsynede med vægge i mønstermurværk. I øverste etage er der afsat plads til et klokkespil. I næstøverste etage er kirkens tre klokker anbragt, de er støbt i bronce hos Petit & Fritsen i Holland og leveret af ingeniørfirmaet Jermin Larsen, Odense.


Klokkerne bærer følgende inskriptioner, forfattet af daværende sognepræst Erling Djuraas:
 

På a-klokken:
JEG MELDER OVER LAND OG BY
DIN NÅDE ER HVER MORGEN NY

På h-klokken:
LAD MIN RØST DIG GUD TIL ÆRE
UD DIT KALD TIL FOLKET BÆRE

På d-klokken:
LAD MIN STEMME FLITTIGT KALDE
HERRE TIL DIT HUS OS ALLE
 

Den vestlige længe, som rummer kirken, har højt saddeltag. Parallelt med den - mod øst - ligger kontorfløjen med et lavere saddeltag. Mellem de to bygninger ligger tre fløje med fladt tag. Det oprindelige firlængede center omkranser en grønnegård, ved hvis indgang mod nordvest campanilen er placeret. Stien fra Eriksmindecenteret til Højager er ført tæt forbi nordfløjen og derfra igennem østfløjen. Langs en del af stien er der solpladser, pergola og indgang til den nordlige have, der omgiver de to nye konfirmandstuer og det fritliggende kapel.

Vinduerne er karakteristiske for byggeriet. De vandrette vinduesbånd skaber - i døgnets mørke timer, når der er lys i kirken - en fornemmelse af, at taget svæver over langsidernes murstenspiller. De lodrette, smalle vinduer med skiftevis fremspringende og tilbageliggende mursten giver er dejligt spil af lys og skygge.
 

Kirkens indgang er mod nordvest. Når man træder indenfor i våbenhuset, bemærker man straks, at den varme rødbrune farve også her omgiver én overalt. Helt tæt på kan man tydeligt se, hvor "levende" væggene er. De håndstrøgne, hårdtbrændte mursten er yderst forskellige. En god illustration til salmelinien: "Bygget af levende stene". Her er virkelig en særpræget sten til hver eneste person i rummet.

I forbindelse med våbenhuset findes dåbsventerum, kirketjenerkontor, toiletter, trappe til pulpituret samt døre til kirkerummet.

Altervæggen er det første, der fanger øjet i kirkerummet. Den er opbygget af halvstensmure, som står forskudt bag hinanden med lysbånd i mellemrummene. Den skjulte belysning virker smukkest i aften- og nattetimerne.


På altervæggens midterfelt ses et ganske enkelt trækors, som netop ved sin ikke-figurlighed bærer vidnesbyrd om kristentroens kernepunkt: Opstandelsen.

                     


Når man bevæger sig længere ind i rummet, drages éns blik opad, dels mod den trekantede glasmosaik i gavlspidsen, dels mod hele den åbne tagkonstruktion. Ned fra taget hænger lamperne, som er fremstillet af orgelpibe-tin.

På begge sider af midtergangen er anbragt bænke af egetræ. Ryglænene på disse kan vippes, så tilhørerne sidder med ansigtet mod orglet.

I hver gavsspids er der placeret en glasmosaik, skabt af kunstneren Preben Hornung og udført af glarmester Mogens Freese. Symbolikken i de to glasmosaikker er, over alteret: "det afklarede i troen", og over orglet: "det komplicerede i livet". Færdiggørelsen blev markeret ved gudstjenesten søndag den 13. november 1983.
 

Alterbord og prædikestol er dannet af mursten og bornholmsk granit i samklang med hele rummets rustikke karakter.


Døbefonden er en stor granitsten med istids-skurestriber. Stenen er fundet på en mark ved Lundby ved Vordingborg af den derværende menighedsrådsformand. Stenen står ubearbejdet bortset fra en skålformet fordybning til dåbsvand.

Alterkalk, disk, særkalke og oblatæske er fremstillet af tin i Norge. Dåbskanden er også af tin.

Alterstagerne er fremstillet af sortmalet jern og tykt glas. 

 


Orglet er tegnet af kirkens arkitekt og bygget af Th. Frobenius og Sønner A/S. Indvielsen fandt sted den 16. april 1978.

Orglet havde oprindeligt 14 stemmer, men i 1987 gennemgik det en ombygning og udvidelse til 26 stemmer.

Som en kuriositet kan nævnes, at orglet nu vejer ca. 5 tons.
 

Når kirkerummets 200 siddepladser ikke slår til, kan det udvides med ca. 150 pladser i menighedssalen, som er bygget vinkelret ud fra kirkeskibets østside og kun adskilt derfra med en foldevæg. Menighedssalen er også anvendelig til andre aktiviteter, bl.a. møder og filmforevisning.

Fra Eriksmindevej kommer man ind i kontorfløjens hall, som er omgivet af menighedssalen, kordegnekontor, køkken, toileter, garderobe og udgang til centerets dejlige grønnegård, som også kan nydes fra gangen foran præstekontorerne. Grønnegårdens planter, mursten, bænke og en stor vandreblok med mørke aftegninger danner et harmonisk hele. Gangen fører hen til pejsestue, kor-øverum og konfirmandstuer.

 

Udgivet i 1987 af Kildebrønde menighedsråd
Redaktion og tekst: Thorkild Ammitzbøll, Flemming Gjelstrup, Jette K. Hansen og Karin Kofod
Fotos: Niels Elswing
Tilrettelæggelse, sats, repro og tryk:
H C Jensen Offset, Karlslunde