Kildebrønde Kirke

Teksten og de sort/hvide billeder herunder er en direkte gengivelse af den kirkefolder om Kildebrønde Kirke som Kildebrønde Menighedsråd udgav i 1985.

I mere end 800 år har den nuværende Kildebrønde Kirke været samlingssted for den kristne menighed i Kildebrønde sogn.

Så gammelt er det romanske kirkeskib, som er kirkens 'krop'. Og så gammelt var også det kor, der blev bygget samtidig med skibet, men det var blevet så faldefærdigt, at det måtte nedrives ved den gennemgribende istandsættelse, der i 1882 gennemførtes under arkitekt J. D. Herholdts ledelse; dog blev det gamle kor opmålt før nedrivningen, så det nuværende kor kunne opføres som en nøje efterligning af det gamle, også hvad materialer og murbehandling angår.

Skib og kor er af den i Roskildeegnens kirker meget anvendte stenart frådsten (kildekalk); dog er der i visse dele af skibet tillige anvendt kridtsten.

Muligvis allerede i det 14. århundrede er der foran norddøren blevet opført et våbenhus i munkesten; dette blev dog også revet ned i 1882 og erstattet af et nyt.

O. 1500 blev tårnet bygget, indvendig for det meste af kridtsten, udvendig med en skalmuring i røde munkesten, som endnu er bevaret visse steder.

På nordsiden af tårnet er der forneden tilbygget et trappehus, gennem hvilket der er adgang til tårnet.

I tårnet hænger der to klokker. Den ene bærer (på latin) indskriften: "Til korsets lydighed iler folket, når jeg ringer, for at opfylde deres løfter og bønner til Gud. Da Lars Nielsen og Ole Larsen var kirkeværger, gjorde Johannes Fastenowe mig i Herrens år 1515." Den anden klokke er omstøbt i 1905, men med bevarelse af en gammel indskrift fra 1668.

Ved istandsættelsen i 1882 blev - som nævnt - både koret og våbenhuset ombygget, og samtidig blev det meste af skalmuringen fornyet. Derfor kan kirken måske virke en anelse for 'velfriseret', dens alder taget i betragtning; men da alt er gjort i troskab og respekt over for kirkens oprindelige udseende, så fremstår Kildebrønde Kirkes ydre også i dag som et smukt og kraftfuldt bygningsværk.

Men skulle man synes, at der mangler noget i det ydre, så bliver denne mangel så rigeligt opvejet, når man kommer ind i kirken, hvis indre er blevet gennemgribende, men nænsomt istandsat i årene 1979-81 under ledelse af arkitekt Aage Madsen og kirkemaleren Erik Ring Hansen.

Allerede i våbenhuset - der ellers blev nyopført i 1882, og hvis inventar blev helt fornyet ved den sidste istandsættelse - er der et ældgammelt skab med pengeblok fra gotisk tid: solidt og omvundet med jernbånd for at holde ubudne gæster fra indholdet.

Våbenhus og skib adskilles af en stout gammel egetræsdør, rigt udskåret og stammende fra ca. 1650.

I det oprindelige romanske skib er der i det 15. århundrede indsat to krydshvælv; et lignende hvælv har der også været i koret, med ved genopbygningen i 1882 han man valgt at lade koret stå med en efterligning af det oprindelige romanske bjælkeloft.

Oven over hvælvingerne findes der på indersiden af skibets østgavl (over korbuen) nogle meget velbevarede kalkmalerier fra o. 1175. De forestiller de fem kloge og de fem uforstandige brudejomfruer og har oprindelig kunnet ses fra kirkerummer, men blev adskildt fra dette, da hvælvingerne blev sat ind.

Størst betydning for helhedsindtrykket af kirkerummet har nok træværket, der for det mestes vedkommende stammer fra første halvdel af det 17. århundrede, nemlig alterparti, prædikestol og stoleværk. Så rigt er dette træværk, at det ville føre for vidt at tage alle enkeltheder med, men nogle enkelte træk skal fremhæves sammem med en gennemgang af, hvad der ellers findes i kirken.

Begynder vi med alteret, ser vi, at både alterbordets forside og altertavlen er fornemme træskærerarbejder. De menes at være samtidige, endog fra samme værksted, men er ikke udført af samme billedskærer. På alterbordets forside er der tre buefelter, adskildt af kunstfærdigt udskårne figurer. I buefelterne er skrevet henholdsvis missionsbefalingen, Fadervor og instiftelsesordene, og i tilsvarende felter på alterets sider står de ti bud (mod nord) og trosbekendelsen (mod syd). Øverst på forsiden er der en latinsk indskrift, der beretter om, hvordan og hvornår alteret er udsmykket. Selve altertavlen er et træskærerarbejde med en usædvanlig rigdom af figurer og krummelurer i den stilart, man kalder bruskbarok.

I feltet foroven er der et maleri, forestillende Jerusalem; foran dette er fastgjort et krucifiks, flankeret af figurer at Jomfru Maria og apostelen Johannes. Altertavlens oprindelige midterfelt er desværre ikke bevaret; dér er nu indsat et maleri, som forestiller Kristus, der bryder brødet, hvorimod sidefelterne er oprindelige med deres udskårne evangelistfigurer (Matthæus og Johannes). Af altersølvet (der kun er fremme ved gudstjenesterne) er kalken bemærkelsesværdig, fordi den er sammensat af dele fra forskellige tider: foden er fra 1658; over den sidder en gotisk knop fra o. 1500, mens bægeret er af nyere dato.

Alterskranken er et smukt smedejernsarbejde fra 1710, som der står på midterlågen, der ligeledes rummer Frederik den. 4.s kronede navnetræk.

Foran alterskranken - i korets vestlige hjørner - er der to indelukker, hvis forsider menes at være samtidige med prædikestolen og fra samme værksted; det er fire portalfyldninger, to mod nord, i hvis buefelter der er relieffer af evangelisterne Lukas og Johannes, og to mod syd med Matthæus og Markus. I korbuen - på overgangen mellem koret og skibet - står kirkens gamle døbefont, som stammer helt fra den romanske tid og er udført i granit.

Til døbefonden er der et svært tinfad fra det 18. århundrede, samt et morsomt fontelåg, der tager sig ud som et udskåret spir; det stammer fra o. 1625.

Er det alteret, der behersker koret, så er det prædikestolen, som mest tiltrækker sig opmærksomheden i skibet. Den er et prægtigt renæssancearbejde fra o. 1610-20. Også her er der en overdådighed af udskæringer og figurer; på selve stolen er der fire store felter; i de tre af dem er der figurer af apostle, men det skønneste af dem er midterfeltet, der på en enfoldig, men dog aldeles overbevisende måde fremstiller Kristi opstandelse.

Opgangen til prædikestolen er tilføjet en 30-40 år senere, og fra omkring samme tid stammer også det meste af stoleværket, hvoraf i hvert fald mange af de gamle gavle er bevaret; dog kan man her gøre den morsomme iagttagelse, at selv om gavlene for det meste ligner hinanden, så er der dog mangfoldige forskelle i enkeltheder og udskæringernes mønstre.

Det meste af træværket har nok oprindelig stået bart - i det højeste med en sparsom bemaling. Men som det fremgår af indskriften på alterbordets forside, så besluttede fru Margrethe Gedde i 1686, at alter og prædikestol skulle males 'med rigeligt guld og sølv og brogede farver og stråle mere'.

Det er denne bemaling, som er bevaret den dag i dag, og det er den, som ved istandsættelsen i 1979-81 blev renset for senere tiders lag af fernis og overmaling; herunder lykkedes det bl.a. at fremdrage er billede af Jesus og Moses, som ifølge en præsteindberetning fra 1759 skulle findes på ydersiden af opgangspanelet til prædikestolen, men siden har været overmalet.

Men nu kan det atter ses sammen med den øvrige bemaling fra 1686, der var overraskende velbevaret og kun krævede små, omend tidrøvende udbedringer. På stoleværket og det øvrige træværk (bortset fra de nævnte indelukker i korets vestende) var det imidlertid ikke muligt at fremdrage den oprindelige bemaling; det er derfor nu nymalet i farver, der er afstemt med den gamle bemaling på alter og prædikestol, og også orgelet er blevet malet, så det falder ind i helheden.

Orgelet er bygget af Frederiksborg Orgelbyggeri i 1975-76, efterfulgt af en mindre ombygning i 1979. De 12 stemmer er fordelt på tre værker, som er placeret bag hinanden i det snævre tårnrum, således at orgelet - til trods for den ret beskedne facade - gør god fyldest i kirkerummet.

Ud for prædikestolen hænger en barok-lysekrone fra slutningen af det 17. århundrede, og inden man forlader kirken, ser man - på væggen til venstre for døren - kirkens gamle korbue-krucifiks, der oprindelig har været anbragt i buen mellem koret og skibet; det er i gotisk stil og stammer fra o. 1525.

Korbue-krucifikset

Skolen set fra kirken

Kildebrønde gamle skole

Lige over for kirken ligger Kildebrønde gamle skole, der er opført i 1860 og var i brug som skole indtil 1954.

1981 blev den erhvervet af kirken og i årene derefter restaureret og indrettet til menighedslokaler med møderum og køkken m.v., samt et lokale til korprøver forud for gudstjenester og kirkelige handlinger.

Menighedslokalerne benyttes til møder af forskellig art og udlånes desuden til sammenkomster efter begravelser og bisættelser.

Udgivet i 1985 af Kildebrønde menighedsråd

Redaktion og tekst: Uleika Nerup og Svend Hauge

Fotos: Niels Elswing

Tilrettelæggelse, sats, repro og tryk:

H C Jensen Offset, Karlslunde