Sognebåndsløsning

Fra gammel tid har det været sådan at man bor i et sogn og har ret til kirkelig betjening der.

Men da præster, menigheder, teologi, holdninger og mærkesager er forskellige fra sogn til sogn, er det muligt at flytte sit sognemedlemskab fra det sogn man bor i til et andet, hvor man måske føler sig mere ”hjemme”.

Hvis du gerne vil "høre til" i Kildebrønde Sogn, men bor i et andet sogn,så kan du altså  "løse sognebånd" til én af præsternej hos os. Dette giver dig mulighed for at blive betjent af kirkens præster ved vielser, dødsfald eller andet.

Det giver dig også mulighed for at få indflydelse på vores menighedsrådsvalg, som finder sted hvert 4. år.

Er situationen omvendt: Du bor her, men ønsker kirkelig betjening og indflydelse i et andet sogn:

Så tager du blot kontakt til kirkekontoret eller til en præst i det pågældende sogn, som derefter sætter sognebåndsløsningen i værk.

Kontakt kirkekontoret for at høre nærmere.