Gudstjenester

Vi har forskellige former for gudstjenester:

De almindelige gudstjenester om søndagen.

Plejehjemsgudstjenester, Meditationsgudstjenester, Gud og Spaghetti for småbørnsfamilierne m.m.

Hver søndag er der gudstjeneste i mindst én af sognets to kirker. Ofte er det sådan, at hvis der er gudstjeneste kl. 9.00 i den ene kirke, så er der gudstjeneste senere samme dag kl. 11.00 i den anden kirke. Det veksler dog fra søndag til søndag, så det er nødvendigt at holde øje med kalenderen her på hjemmesiden eller i vores kirkefolder, for at holde sig orienteret. I juli måned er der kun én gudstjeneste pr. søndag skiftevis i Hundige og i Kildebrønde kirke.

Alle, der bor i Hundige-Kildebrønde Sogn og som ikke på anden måde kan komme til gudstjenester om søndagen, kan gratis benytte kirkebilen, som skal bestilles senest om fredagen inden kl. 12,ved henvendelse til kirkekontoret mellem 10.00 og 12.00 på tlf. 43 90 55 77.

Ved arrangementer i og ved kirkerne, kan man også gratis benytte kirkebilen. Ring og bestil senest kl. 12, dagen før arrangementet,  ved henvendelse til kirkekontoret mellem kl. 10.00 - 12.00 på tlf. 43 90 55 77

Ønsker du kørsel til kirkegården den 2. lørdag i måneden, bedes du ringe senest om torsdagen inden kl. 17.00  til kirkekontoret på 43 90 55 77.